Furazolidons farmakologiske og toksikologiske egenskaber er blevet kort gennemgået. Blandt furazolidons vigtigste farmakologiske virkninger er hæmningen af mono- og diaminoxidaseaktiviteter, som i det mindste hos nogle arter synes at afhænge af tilstedeværelsen af tarmfloraen. Lægemidlet synes også at interferere med udnyttelsen af thiamin, som sandsynligvis er medvirkende til produktionen af anoreksi og vægttab hos de behandlede dyr. Furazolidon er kendt for at inducere en tilstand med kardiomyopati hos kalkuner, hvilket kunne bruges som en model til at studere alfa 1-antitrypsin-mangel hos mennesker. Lægemidlet er mest giftigt for drøvtyggere. De observerede toksiske tegn var af nervøs art. Der er eksperimenter i gang i dette laboratorium for at forsøge at forklare den/de mekanisme(r), hvorved denne toksicitet forårsages. Det er usikkert, om brugen af furazolidon i den anbefalede terapeutiske dosis ville resultere i lægemiddelrester i væv fra behandlede dyr. Dette er et spørgsmål af folkesundhedsmæssig betydning, da lægemidlet har vist sig at have en kræftfremkaldende aktivitet. Det er vigtigt, at der udvikles en enkel og pålidelig metode til identifikation og estimering af furazolidonrester. Der er behov for mere arbejde for at belyse lægemidlets virkningsmekanisme og biokemiske virkninger i både værten og de infektiøse organismer.
Opslagstidspunkt: 8. oktober 2021